Telebranchen i dag er mere en telefoni

Telebranchen i danmark er i dag stort set smeltet sammen med bredbåndsbranchen. De traditionelle teleselskaber har data i deres talepakker og bevæger sig via produkter eller opkøb ind på bredbåndsmarkedet og de, der leverer bredbånd bevæger sig ind på telemarkedet.

Gode eksempler på konvertering fra ren televirksomhed til en komplet leverandør er Telenor (tidligere Sonofon), der købte én af de første udfordrere på markedet, Cybercity, for derved at være en mere komplet leverandør af “kommunikation” til kundebasen.

Fullrate – endnu en af de frække udbydere på bredbånd – har gjort det den anden vej rundt. Opbygget et solidt image som leverandør af bredbånd, og sidenhen bevæget sig ind på telemarkedet (og tv markedet for den sags skyld).

Telmore er den udbyder, der har taget den længst i forhold til antallet af tjenester, de har pakket sammen i deres abonnement. Hele 12 tjenester, der tilfredstiller dit behov for musik, serier, film og bøger.

Gør dog dig selv den tjeneste at finde ud af præcis hvad du har behov for, før du vælger den udbyder med den største pakke!

Anders - Telebranchen.dk

Anders - Telebranchen.dk

Founder

Det er ærgeligt at der fortsat bliver spyttet tynde sites ud med prissammenligning uden at bidrage med reel værdi til forbrugeren. De fleste har ikke engang haft nogen af produkterne de anbefaler til test.

Mit udgangspunkt er med konkret erfaring med rigtig mange af udbyderne!

Hvilke udbydere er der i telebranchen?

Klik på den enkelte udbyder for at læse test og anmeldelse om udbydere og deres produkter

Kan det betale sig at skifte mobilselskab?

I gennemsnit tager det for 80% af befolkningen under 2 timer at skifte mobilabonnment og 90% får en bedre pris eller en bedre service /ydelse! Det er efter min vurdering tiden værd – men det er selvfølgelig op til dig selv.

Er der mulighed for individuel forhandling af abonnementspriser?

De fleste udbydere vil formentlig ikke ud med faste rabattrin hvis man truer med opsigelse. Jeg har dog personligt kendskab til flere selskaber, der giver en nedsat pris, hvis du fortæller du vil flytte til et nyt selskab. Mit bedste råd her er ikke at være urealistisk.

Hvor høj er loyaliteten i telesektoren?

Lidt over 30% har skiftet selskab inden for de seneste to år – hvilket er væsentligt højere end f.eks. forsikringsbranchen eller bankbranchen. Det kunne tyde på at barrieren for at skifte udbyder er lav – hvilket er positivt fra forbrugeren. Af samme årsag er mertjenester og “bundling” en stor del af strategien fra udbyderne til at fastholde dig som kunde. Det er nemlig hamrende dyrt for dem, hver gang du skifter til ny udbyder!

Hvorfor er priserne på bredbånd ikke lavere?

Alle teleselskaber, der leverer via fastnet, betaler en lejepris pr. år for leje af kobberlinjen til TDC. Denne årlige pris er så tæt på 6 mdr. bindingsprisen at bredbåndsudbyderne stort set ikke tjener penge på kun at have dig i 6 måneder, når de administrative omkostninger tages med.

Hvorfor er priser på telefoni ikke lavere?

De fleste udbydere har ikke deres eget net, men lejer sig ind hos nogle af de udbydere, der har deres eget net. Al trafik, der ikke kører på eget net skal udbyderne afregne indbyrdes – og særlig dataen er dyr.

%

Har skiftet selskab inden for de seneste 2 år

Telebranchen priskrig

Der er af flere gange opstået priskrig blandt udbyderne. Jeg har delt det ind i 4 tider

Mobil med i pakken krigen (eksisterer til dels stadig)

Det første skridt for telebranchen for at lokke kunden i biksen var tilskud til mobiltelefonen, for at få kunden ind i biksen og derefter holde på kunden i et (relativt) dyrt abonnement. Det var en god idé i starten – men forbrugerne fandt hurtigt ud af fidusen og skiftede efter bindingsperioden udbyder til den med den bedste pris. Det eksisterer stadig i dag – men kunderne bindes ikke i samme grad til dyre abonnementer.

Billigste minutpris (senere billigste ørepris)

Da flere selskaber tabte penge ved at tilbyde en telefon til 1 krone, når kunderne senere skiftede – konkurrerede de i stedet på den billigste minutpris på tale (og uden et fast abonnement). Det er et meget gennemskueligt produkt for forbrugeren, som de igen skiftede væk fra, da konkurrencen hurtigt tog til.

Introduktion af talepakker

Det relativt hurtige fremtog af smartphones har gjort behovet for mobildata enormt. Deraf udbydernes talepakker, med taletid, data og sms/mms. Noget der kan være en givtig forretning – da forbrugerne ofte ikke ved præcist hvad de bruger og derfor “overkøber” en pakke. Fri data, fri sms/mms og en stor mængde data koster måske 119 kr. om måneden – hvor en lille pakke som du er i tvivl om måske ikke rækker – koster 99 kr. om måneden. Jeg forstår godt at du og jeg køber den store pakke – men vi skal hellere ikke være i tvivl om at langt de fleste af os kunne nøjes med en mindre pakke end vi har.

Bundling af services

Endelig – mange år senere har teleselskaberne endelig fundet ud af at det handler om at differentiere sig fra konkurrenterne for at fastholde kunderne. Én af måderne er ved at lægge flere services ind i produktet og tilbyde beslægtede produkter til en mindre merpris en hvis du købte produktet standalone. Deraf også sammensmeltning af telebranchen og bredbåndsbranchen.

Hvor er vi i dag?

Jeg var personligt helt sikker på at Telmores introduktion af “play” begrebet til 249 kr. om måneden inklusiv adgang til 9 tjenester vil vende op og ned på telemarkedet.

Men…

Det er ikke sket. Jeg ved ikke om Telmore selv definerer det som en succes – men de andres modsvar har været endnu lavere priser på mobilpakker, der så har forhindret at kundestrømmen er røget til Telmore.

Det også være at prisen på 249 kr. simpelthen var for højt sat (de har også en model nu til 199 kr. om måneden).

Faktum er at du i dag stort set er tilbage til “mobil med i pakken” parameteren som vi havde i 90’erne. Efter 6 måneder kan du så skifte til det selskab, der er bedst for dig, indtil du igen skal have ny telefon.

Alle selskaber forsøger at udvide produktpaletten til flere og unikke produkter, for at fastholde dig som kunde. Det gør det sværere for dig at skifte, hvis du eksempelvis har både tv, bredbånd og telefoni fra samme udbyder.

Markedsandel Telia, Telenor, TDC, 3 og Øvrige

Bemærk at datterselskaber er inde under disse virksomheder. Øvrige er ikke illustreret – men står for ca. 7%.

%

Telia

%

TDC

%

Telenor

%

3

Job i telebranchen

Den danske telebranche beskæftiger ca. 15.000 mennesker. De fleste ledige job er som salg/kundeservice. Jobindex er danmarks største portal for job – så søg herinde.

Løn i telebranchen

Lønnen varierer meget i telebranchen. Stillinger som kundeservicemedarbejder og salg af nye abonnementer (som oftest er outsourcet til telemarketingfirmaer) er blandt de laveste med lønninger ned til 16.500 om måneden.

Mit bud på udviklingen af telebranchen 2016-2020

Der vil dukke meget få nye spillere op på markedet.

De nye, der kommer vil være meget niche fokuseret – som eksempelvis Zenji – hvor de formår at sætte så godt ind i forbrugerens rolle at man som person kan identificere sig med deres vision.

Der vil fortsat være konkurrence om kunder om at få dem i hus med den billigste mobilpakke, bestående af data, taletid og fri sms/mms.

De store spillere vi bundle dig i produkter med store rabatter. Så tager du hver del alene, koster det normalpris, tager du hele pakken får du eksempelvis 30% rabat eller andre særlige fordele ved at have netop den kombination.

Der vil fortsat være forsøg på at “overlæsse” dig med tjenester du ikke bruger – som Telmore Play. Reelt set får du services til en værdi af 5-700 kr. som du kun betaler 100 kr. om måneden for. Umiddelbart en rigtig god deal – men du kommer ikke til at bruge det.

Meget af konkurrencen vil gå på tale/data/sms i hele EU/verden – men det er min vurdering at det blot er endnu et træk i priskrigen om kunderne som alle hopper på.

De mest succesfulde vil efter min mening være de, der forstår deres kunders behov bedst. De, der gør det bekymringsfrit om der er dækning, om du betaler du roaming, om du betaler ekstra i udlandet. Nogen, der synliggør den samlede fordel du får som kunde hos dem.

Yderligere analyse af telebranchen

Vil du dykke yderligere ned i tallene for telebranche kan jeg anbefale:

Danmarks Statistik – http://www.dst.dk

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen – http://www.kfst.dk