Bedste mobilabonnement til børn
Når du skal vælge mobilabonnement til dit barn er der 3 ting du bør fokusere på:
- Prisen
- At du som forældre kan følge med i forbruget
- Sikre at det ikke løber løbsk
Prisen
Prisen for mobilabonnementet er nok den mest afgørende faktor når du kigger efter et godt børneabonnement.
Her kan det i høj grad svare sig at kigge efter hvad de enkelte udbydere har af kampagner, men er du bare ude efter det billigste mobilabonnement med fri sms/mms, 5 timers tale og 5 GB data i én pakke – så kommer du ikke uden om Lebara til kun 19 kroner om måneden.

Det er absurd billigt og dækningen er helt i top på Norlys/Telenors netværk.
Det er efter min mening en “no-brainer”. Hos Lebara kan du nummerportere et eksisterende nummer eller du kan vælge et nyt nummer – de har flere forskellige nummerserier at vælge fra!
Hvis dit barn kommer til at bruge mere data end det inkluderede får du mail (og sms) om at pakken bliver automatisk fornyet. Herved trækkes blot 19 nye kroner, i stedet for dyre gebyrer for at “gå over”.
Hermed kan du nå at tale med dit barn om dataforbruget eller taletiden inden at det løber løbsk.
LÆS OGSÅ: Lebara anmeldelse
Du skal kunne følge med i forbruget
Du skal sikre dig at den udbyder du vælger har et interface hvor du nemt kan følge med i forbruget.
Herved kan du følge med i om du har valgt den rigtige størrelse pakke med tale/data og du kan som forældre være med til at sikre at der ikke bliver ringet til betalingstjenester og du kan se hvornår der bruges data. Hos f.eks. DUKA kan du minut for minut følge med i hvem, der er ringet til og på hvilket tidspunkt dataen er brugt.
Så vil du have mulighed for lidt mere kontrol end hvad du kan få hos Lebara, så kunne DUKA være en mulighed.
De har et billigt børneabonnement på 59 kroner med 6gb data (EU inklusiv) og 6 timers tale + fri sms og så virker deres abonnement også til at ringe gratis til EU – selv om du er i Danmark!
Sikre at det ikke løber løbsk
Det er her at udbyderne reagerer vidt forskelligt.
Til børn har Lebara en super fed funktion.
Da:
Hvis du f.eks. har den billigste pakke til 19 kroner om måneden med 5 GB data og al dataen bruges – så fornys hele pakken – og du betaler derfor ikke en pris på per GB, men får simpelthen en ny pakke til 19 kroner.
Som forældre bliver du adviseret på e-mail om at pakken bliver fornyet, så har du brugt din egen e-mail ved oprettelse (eller har f.eks. Lunar som bank) bliver du adviseret om at der trækkes en ny pakke, og du kan derfor tage en snak med dit barn om forbruget – INDEN at det stikker helt af! Det er god stil!
Hvem udbyder mobilabonnementer til børn?
Mobilabonnement til børn Yousee
Yousees børneabonnement kommer med 3GB data og 3 timers tale til 79 kroner om måneden. Der er mulighed for opsætning af beskyttende begrænsninger, som giver tryghed i brug af abonnementet.
Mobilabonnement til børn Telenor
Telenors abonnement til børn mellem 5-12 år koster hele 149 kroner om måneden. Det giver dig 6GB data (inkl. 6gb EU/USA data) og 5 timers tale + ubegrænset tale til andre Telenor kunder. Fri sms+mms.
De har en række tiltag, der gør det trygt for dig. Det er blandt andet: Spærring af data i lande, der ikke er inkluderet i abonnementet. Ingen mulighed for køb af ekstra data og spærring for roaming via dyre satellitforbindelser. Derudover er der mulighed for at slå spærring for køb af fysiske varer fra og spærre indholdstakserede sms’er.
Mobilabonnement til børn Greentel
Greentels abonnement til børn giver 2 timers tale og 2 GB data (inkl. 2 GB EU data) + ubegrænset tale til andre Greentel kunder. Fri sms+mms. De har en række tiltag, der gør det trygt for dig. Det er blandt andet: Spærring af opkald til 90 numre. Spærring af indholdstakserede sms’er. Reklamerer med at der ikke kommer ekstra regninger! E-mail og SMS år 80% af det medfølgende data/tale er brugt. Gratis op/nedgradering af abonnement. Priser fra 48 kroner om måneden.
Mobilabonnement til børn Telmore
Telmores mobilabonnement giver 1 times tale og 2 GB data, og – mærkeligt nok – 10 GB EU data. Det koster 59 kroner om måneden og der er mulighed for at sætte diverse forbrugsindstillinger i platformen.
Mobilabonnement til børn Flexii
Har du et barn, der taler meget i telefon og gider du ikke bekymre dig om tale, så har Flexii et abonnement til 49 kroner om måneden med fri tale og 20 GB data, samt 20 GB EU data!
Mobilabonnement til børn Lebara
Lebaras mobilabonnement giver 5 timers tale og 5gb data til – hold nu fast – KUN 19 kroner om måneden. Det er UHØRT billigt. Du kan ikke indstille så meget – men skulle børnene bruge mere end deres pakke, købes automatisk en ny pakke til samme pris, og du får besked. Det er smart!
Mobilabonnement til børn CBB
CBB har ikke dedikerede børneabonnementer.
Men:
De har mulighed for at tilpasse indstillingerne, således at du f.eks. kan spærre for forskellige ydelser, såsom 90′ numre eller indholdstakserede SMS’er. Du kan også spærre for køb af fysiske varer som mobilbilletter. Skulle dit barn bruge al dataen, der er inkluderet, bliver hastigheden blot sat ned.
CBB har f.eks. et abonnement med fri tale, fri SMS/MMS og 30 GB data (+30 GB EU data) for kun 99 kroner om måneden.


