Hvordan ringer man til Norge?

At ringe til Norge fra Danmark er heldigvis ikke så kompliceret, som det måske lyder. Om du skal kontakte familie, venner eller ringe til et firma i vores naboland, så kan det lade sig gøre ved blot at taste +47 og så telefonnummeret du vil ringe til.

Sådan taster du det ind i din telefon

Har du f.eks. en iPhone, trykker du på telefon ikonet og derefter på numerisk blok, for derefter taste “0” tegnet nede i 2 sekunder.

Så får du et “+” tegn.

Norge har landekoden 47, så når du ringer fra Danmark til Norge, skal du altid starte med denne kode.

Hvis du har fået et norsk nummer som for eksempel 22 12 34 56, så skal du ringe sådan her til nummeret:

+4722123456

Bemærk at du normalt ikke behøver at fjerne noget fra det norske nummer, da norske numre sjældent starter med 0. Det norske nummer 22 12 34 56 bliver altså til +47 22 12 34 56, når du ringer fra Danmark.

De fleste moderne telefoner genkender automatisk plustegnet, når du holder nede på nul-tasten. Alternativt kan du også bruge 0047 i stedet for +47, når du er i Danmark og ringer til Norge.

LÆS OGSÅ: Landekoder

Hvordan ringer man til Norge

Hvad koster det at ringe til Norge?

Prisen for at ringe til Norge varierer betydeligt afhængigt af dit teleselskab og abonnement. Traditionelt har internationale opkald været ret dyre, men heldigvis er priserne til andre lande faldet drastisk de senere år.

Hos de store danske teleselskaber som TDC, Telenor og Telia kan prisen ligge på alt fra gratis til 5 kroner per minut for opkald til Norge. Nogle abonnementer inkluderer gratis eller billige opkald til Norden, så det er værd at tjekke dit abonnement.

Gode danske abonnementer med Norge opkald inkluderet

Hvis du ringer til Norge regelmæssigt, er det ofte mere økonomisk at skifte til et abonnement, der inkluderer internationale opkald. Her er nogle gode muligheder:

Lebara tilbyder et særligt attraktivt abonnement til kun 19 kroner om måneden, som inkluderer op til 5 timers opkald fra Danmark til Norge. Det er en fantastisk pris, især hvis du har familie eller venner på den anden side af grænsen, som du gerne vil holde kontakt med.

Ring ikke tilbage til udenlandske numre – også Norge

En vigtig sikkerhedsregel, som også gælder for norske numre: Ring aldrig tilbage til ukendte udenlandske numre, der har ringet til dig. Dette gælder også numre fra Norge – eller ethvert andet land.

Selvom Norge er vores nabo, findes der stadig svindlere, der bruger norske numre til at narre os danskere. De kan for eksempel give et enkelt ring og håbe på, at du ringer tilbage til et dyrt premium-nummer.

Hvis du får et opkald fra et ukendt norsk nummer, så vent og se, om de ringer igen, eller aflyt din telefonsvarer hvis de har lagt en besked.

LÆS OGSÅ: Hvem ringer?

Overvej opkald via apps som FaceTime eller WhatsApp

Hvis både du og personen, du skal tale med, har en smartphone med internetforbindelse, er der flere gratis muligheder:

WhatsApp er enormt populært i udlandet (Ikke så udbredt i Danmark). Med WhatsApp kan du foretage både tale- og videoopkald helt gratis over wifi eller mobildata, uden at tænke over landekoder. Kvaliteten er ofte bedre end traditionelle opkald, og du kan også nemt dele billeder og beskeder.

FaceTime fungerer perfekt mellem iPhone-brugere og tilbyder både lyd og video i høj kvalitet. Hvis I begge har Apple-produkter, er det ofte det nemmeste valg.

Facebook Messenger og Microsoft Teams er også muligheder, hvor du kan ringe både med og uden video.

Disse apps bruger kun din internet-data, så hvis du har et abonnement med masser af data eller ringer over wifi, koster det dig ikke en krone ekstra.

LÆS OGSÅ: Bedste teleselskab

Ofte stillede spørgsmål om hvordan man ringer til Norge

Opsummering
Hvordan ringer man til Norge?
Emne:
Hvordan ringer man til Norge?
Opsummering:
Hvordan du kan ringe til Norge og hvad du skal være opmærksom på.
Skrevet af:
Udgivet af:
Telebranchen.dk
Logo

Relaterede Artikler…

Spor udenlandsk telefonnummer

Spor udenlandsk telefonnummer

  Får du opkald fra ukendte udenlandske numre? Du er ikke alene. Hver dag modtager danskere utallige opkald fra telefonnumre, de ikke kender. Det kan være alt fra internationale telefonsælgere eller scammere (typisk)  til legitime opkald (ofte ikke), du egentlig...

Black friday mobilabonnement

Black friday mobilabonnement

  Black Friday mobilabonnement: Find årets bedste tilbud til Black Month, Black Week og Black Friday! De danske mobilselskaber holder sig på ingen måde tilbage når det kommer til kampagnetilbud til Black Month, Black Week og Black Friday tilbud! Hvert år tilbyder...

Mobilabonnement for ældre

Mobilabonnement for ældre

  Mobilabonnement for ældre At finde det rigtige mobilabonnement for ældre handler om at vælge en løsning, der er simpel, overkommelig og tilbyder den rette mængde tale og data uden unødvendige ekstrafunktioner. Mange ældre har ikke brug for store datapakker...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *