Drømmer du om at kunne bruge din telefon frit på ferie uden at bekymre dig om regningen? Desværre har vi dårlige nyheder: ingen danske teleudbydere tilbyder ægte fri data i udlandet.
Se hvorfor det ikke er med i dit mobilabonnement:
Realiteten: Danske udbydere tilbyder ikke fri roaming-data
Når du kigger på de store danske teleudbyderes abonnementer, vil du hurtigt opdage, at “fri data i udlandet” simpelthen ikke eksisterer. Selv de mest generøse abonnementer med fri tale og ægte fri data i Danmark, kommer med betydelige begrænsninger, når du bevæger dig udenfor Danmark.
Den nærmeste du kommer en rimelig datamængde i udlandet, er hos 3, som tilbyder op til 1.000 GB data om måneden for 279 kroner.
Men selv dette tilsyneladende gavmilde tilbud kommer med en væsentlig hage: dataforbruget i udlandet er stadig begrænset og ikke helt “frit” som herhjemme.
De andre store udbydere som TDC, Telenor og Norlys tilbyder endnu mindre generøse pakker til udlandet.
LÆS OGSÅ: Mobilabonnement med mest EU data

Hvorfor er data i udlandet så begrænset?
Der er flere grunde til, at danske teleudbydere ikke kan tilbyde fri data i udlandet på samme måde som herhjemme:
Roaming-aftaler koster penge Når du bruger din telefon i udlandet, skal din danske udbyder betale det lokale teleselskab for at bruge deres netværk. Disse såkaldte roaming-aftaler betyder, at hver eneste megabyte data, du bruger i udlandet, koster din udbyder penge. Jo mere data du bruger, jo dyrere bliver det for dem.
EU-reguleringen har sine grænser Selvom EU’s roaming-regler har gjort det billigere at bruge telefonen i andre EU-lande, betyder det ikke, at det er gratis for udbyderne. Reglerne sætter et loft over, hvor meget udbyderne må tage for roaming, men eliminerer ikke omkostningerne helt.
Misbrug-problematikken Teleudbydere frygter, at folk vil misbruge fri roaming-data til at købe billige danske abonnementer og så bruge dem permanent i udlandet. Derfor sætter de næsten altid begrænsninger på, hvor meget data du kan bruge, og hvor længe du kan bruge det udenfor Danmark.
Har du brug for data uden for EU? Læs vores guide til billig telefoni i udlandet
Dine alternativer når du rejser
Selvom fri data ikke er en mulighed, har du stadig flere veje at gå, når du skal have internetforbindelse på rejsen og have data i EU:
Overvej et lokalt abonnement
Hvis du rejser til samme land ofte eller skal være der i længere tid, kan et lokalt prepaid-abonnement være den mest økonomiske løsning. Mange lande tilbyder:
- Billige prepaid-kort med store datamængder
- Ingen bindingsperiode
- Mulighed for at købe mere data efter behov
Du kan typisk købe disse kort i lufthavnen ved ankomst, i lokale telebutikker eller endda online før afrejse i nogle lande.
Skal du bruge det i din telefon, kan du måske få det som e-SIM, men sørg for at din telefon understøtter DUAL SIM.
Online e-SIM udbydere: Praktisk men med begrænsninger
E-SIM teknologi har åbnet for en ny type tjenester, hvor du kan købe datapakker online og aktivere dem direkte på din telefon uden at skulle skifte fysisk SIM-kort. Tjenester som Airalo, Nomad og eSIM.net tilbyder pakker til næsten alle lande i verden.
Fordele ved e-SIM tjenester:
- Nem aktivering uden fysisk SIM-kort
- Kan købes hjemmefra før afrejse
- Dækker ofte mange lande
- Ingen lange bindingsperioder
Begrænsninger du bør kende:
- Ofte betydeligt dyrere per GB end lokale abonnementer
- Ikke alle telefoner understøtter e-SIM
- Typisk kun data – ingen tale eller sms
- Ubegrænset data er ofte ikke ubegrænset, der kan f.eks. være et dagligt dataloft på 300 Mb.
LÆS OGSÅ: Udbydere med eSIM i Danmark
Sådan minimerer du roaming-omkostninger
Hvis du alligevel vælger at bruge dit danske abonnement i udlandet, er her nogle tips til at holde omkostningerne nede:
Slå automatiske opdateringer fra Apps opdaterer sig ofte automatisk i baggrunden og kan bruge overraskende meget data. Slå disse opdateringer fra, før du rejser, og vent med at opdatere apps, til du er tilbage på WiFi.
Brug databesparende indstillinger Både Android og iPhone har indbyggede funktioner til at reducere dataforbruget. Aktivér disse, før du rejser, så dine apps bruger mindre data automatisk.
Download i stedet for streaming I stedet for at streame musik og videoer skal du downloade indholdet hjemmefra på WiFi.
Overvåg dit forbrug Hold øje med, hvor meget data du bruger, så du ikke får ubehagelige overraskelser på regningen. De fleste telefoner kan vise dig en oversigt over, hvilke apps der bruger mest data.
LÆS OGSÅ: Hvordan beregner jeg hvor meget data jeg har brug for
Telebranchen generelle anbefaling af udbydere
Kåret som bedste mobilselskab af Loyalty Group BrancheIndex
Stærk produkt til en attraktiv pris
Mulighed for streaming
Ofte stillede spørgsmål om fri data i udlandet
- Hvad betyder fri data i udlandet?Fri data i udlandet betyder, at du kan bruge mobildata uden ekstra omkostninger, når du rejser i bestemte lande – typisk inden for EU/EØS.Opsummering
Emne:Fri data i udlandetOpsummering:Fri data i udlandet kan ikke lade sig gøre. Men du kan få op til 1.000 GB i EU.Skrevet af:AndersUdgivet af:Telebranchen.dkLogo
- Er der en grænse for “fri data” i udlandet?
- Hvordan kan jeg undgå uventede regninger?Opsummering
Emne:Fri data i udlandetOpsummering:Fri data i udlandet kan ikke lade sig gøre. Men du kan få op til 1.000 GB i EU.Skrevet af:AndersUdgivet af:Telebranchen.dkLogo











0 kommentarer